Det er også grotesk, pinefuldt, frastødende, håbefuldt og deprimerende.
Samtidig testamenterede han noget af sit bo til et dansk børnehjem i Tanzania.Her fik han indblik i de komplicerede sociale regler der eksisterer omkring nye tamil ekte sex storjes de mandlige prostituerede, der ofte er gift og har familier at forsørge.»Mænd søger hurtig, nem sex, når de går til prostituerede.Formelt set er hun og hendes mand hernede for være frivillige på det børnehjem, som nye google-nettsteder legge inn gratis live chat skal arve forfatteren.Men en af de mange geniale træk ved filmen er, at den ikke entydigt placerer en skyld.I en af filmens mest pinefulde scener, som man nok aldrig vil glemme, har man først været vidne til den, holder en lille gruppe fede, hvide kvinder en privat fest, hvor de konkurrerer om, hvem der først kan få deres tilkaldte, lejede, sorte gratis chat nettsteder for å møte nye mennesker ungersvend til.Men Teresa længes efter Den Store Kærlighed, og selvom de såkaldte beach boys er ferme til at skabe en fernis af romantik omkring affærerne, kan de ikke indfri hendes romantiske behov.I»Paradis: Kærlighed«fjernes alle figenblade, og den rå promiskuitet sætter i sig selv tankerne i gang: Hvem er det, der udnytter hvem?»Alle pardannelser har jo et element af bytteforhold, både i Afrika og i Vesten.Der står en stærk mand med svulmende overarme og kruset hår på forsiden af Jakob Ejersbos bog Revolution.Men hvordan er de afrikanske mænds opfattelse af sex og kærlighed?For at fortælle Teresas historie, tilbragte Ulrich Seidl to år på research på de kenyanske strandhoteller for at finde de beach boys, der optræder i filmen.De ser mennesker, som de indser kunne være deres naboer, og bliver mere involverede i historien.Motivet ligner etiketten på den lokale tanzaniske gin, Konyagi, som sælges i små poser til 8 kroner stykket og er den direkte vej til en hurtig brandert.
Overalt, hvor der lever mennesker i Tanzania, flyder det med disse tomme Konyagiposer.




Han understreger, at »Paradis: Kærlighed«er en fiktionsfilm, og at der er forskel på det»skuespil«beach boysene leverer til deres kunder, og det skuespil de leverer foran kameraet.Den biografaktuelle »Paradis: Kærlighed« er et godt eksempel.Ligesom den franske forfatter Michel Houllebecq går Seidl i kødet på sexturisme, men det helt geniale greb ved Seidls filmiske fortælling er, at han fortæller historien fra et kvindeligt perspektiv.Men den konsekvente stil er netop det, der gør filmen æstetisk såvel som psykologisk interessant.Hvidt flæsk flyder bag myggenettet.Teresa er med andre ord sexturist i Kenya.Vi bliver bevidste om, hvor magtesløse vi er i biografen, og den uformåenhed forplanter sig til bevidstheden om, hvor svært det er at ændre tingenes tilstand, også uden for biografen.I Hollywood er kærligheden et universelt begreb, der trandenscerer alt fra dagligdagens problemer til kulturelle forskelle.»Jeg er selvfølgleig i opposition til Hollywood, og derfor er min opfattelse af tro, håb og kærligheden selvfølgelig også helt anderledes siger Ulrich Seidl.Da Berlingske møder Ulrich Seidl under filmfestivalen CPH:PIX vil han dog ikke anerkende en så uforbeholden accept af sexturismen, men nøjes med at sige, at den globale seksuelle vareudveksling er kommet for at blive, og at han betragter det som en af sine opgave.
Sammenblandingen af virkelighedens karakterer og skuespillere og den omhyggelige dokumentarisme er en stærk tendens i filmkunsten i øjeblikket, og Ulrich Seidl er en af pionererne.»Jeg har i 30 år blandet dokumentar og fiktion i film.



Det er et af mange, mange billeder, der printer sig ind i hukommelsen efter at have set østrigske Ulrich Seidls film Paradis Kærlighed.
Den hvide kvinde giver penge, middage og hjælper mandens familie med tøj, udgifter til bolig, skolegang med mere.
Det har fået hans forældre til at rejse tilbage, og de har bøgerne med i bagagen.


[L_RANDNUM-10-999]